Tag-arkiv: vernonsubutex

Vernon Subutex’ nedturs tour-de-force

Det er sjældent jeg læser noget, som føles så aktuelt og samtidig virkelig klassisk, som Virginie Despentes roman Vernon Subutex 1.

Den handler om Vernon Subutex, der er midt i fyrrerne, bor i Paris og de senere år har været uden arbejde efter at han blev nødt til at lukke sin pladebutik Revolver pga. krisen i musikbranchen. Man kan vist også godt roligt sige at Vernon efterhånden selv kommer i krise. Han har på mange måder levet et priviligeret, ansvarsløst ungkarle-liv med fester, venner og let adgang til kvinder pga. sit gode udseende og det tiltrækkende ved at være sammen med en, der er noget “ved musikken”. Efter at have lukket pladebutikken sælger han stille og roligt ud af alt det overskydende fra butikken og sine møbler, så han i en længere periode blot har en pc og internetadgang, hvor han ikke laver meget andet end at kigge på porno.

Vennerne og kvinderne glider også stille og roligt i baggrunden og han lever et pseudoliv indtil han bliver sat på gaden og tvunget til at kontakte sine gamle bekendte for at have steder at overnatte. Herefter udspiller sig en nedturs tour-de-force, hvor vi i bogen møder en række mere eller mindre kyniske og overfladiske bekendtskaber, som han lyver for og udnytter og de udnytter ham indtil der ikke er mere at komme efter for nogle af parterne. Det er klart en uholdbar situation og det ender da også med at Vernon Subutex bliver reelt hjemløs, og pludselig nærmest skeptisk og udefra ser sig selv tigge i Paris’ gader.

Ja, det er på mange måder en tung omgang og der er ikke meget formidlende over Virginie Despentes beskrivelser af et liv, der hastigt ryger mod afgrunden. Det moderne, overfladiske storbyliv med fokus på udseende og fremtræden på de sociale medier spidder Virginie Despentes dog humoristisk og man kommer alligevel – og på trods – til at holde af hovedpersonen i al hans naive flyden med uden at kunne tage kontrol over noget som helst.

Jeg tror det, der har fået rigtigt mange franskmænd og altså også mig, til at læse og holde af bogen, er dens på mange måder kontante, nærmest amerikanske noir-stil, der ikke væver i barmhjertighed. Der er genklang af noget Bukowski, Hemingway og Henri Miller, men i moderne og tidsaktuel aftapning. Virginie Despentes skriver simpelthen på en meget presserende og nødvendig facon: Som om det ligger hende meget på sinde at vi ser, hvor snublende nær derouten er for både vores vestlige, kapitalistiske samfund, men også for det enkelte individ i et samfund, der bliver stadigt mere egocentreret og asocialt.

Vernon Subutex er planlagt som en trilogi, hvor der er udgivet to bind på fransk, men altså indtil videre kun et på dansk. Måske er der håb for vores helt i de kommende bind? Jeg tror det ikke rigtigt, men jeg glæder mig til at høvle mig igennem de prøvelser, der nu venter i det, der sandsynligvis bliver en sprællevende dødedans.