Månedsarkiv: oktober 2017

Vederkvægende Thåström

På Dagens Nyheters webside ligger et filmet interview med Joakim Thåström og det er ikke jordens mest vellykkede interview. Gang på gang – særligt i starten – svarer han umiddelbart “nej…” – og fortsætter så med nogle sætninger, der ikke just emmer af begejstring over at skulle forklare hvad hans nyeste album, Centralmassivet, handler om eller er inspireret af. Det er tydeligt at han faktisk forsøger at være høflig og svare udtømmende, men han har rent faktisk ikke rigtigt nogle svar. Hvad er fx Centralmassivet, albummets titelsang,  for en størrelse? Ja, ikke rigtigt andet end et godt ord og en fornemmelse….

Det giver selvfølgelig god mening at han ikke kan forklare sig, for i Thåström tekst- og musikunivers er vi helt ude i at forsøge at beskrive den uforklarlige, poetiske, smertefulde og, dog sjældent, glædelige eksistens. Det giver god mening at denne mand har lavet et cover af CV Jørgensen klassikeren Indian Summer ud fra Sort Sols udgave.

Thåström er en gudsbenådet svensk poet, der rammer dødens omklamren livet og de ensomme eksistensers smerte heri. Og musikken er en rasende alvorlig blanding af elektronisk tung bluesgang, spredte guitarer og blide, tøvende klaveranslag. Centralmassivet er Thåström i topform i ni sange, der fortæller om livets uafvendelighed på en klartskuende, skummel og vederkvægende måde. Så slut med det her forsøg på at beskrive en stor kunstneriske musikalsk oplevelse. Centralmassivet anbefales.